Hollywood2. maj 2018

Kylie forklarer endelig Stormis navn

Kylie Jenner fortæller nu, hvordan hun og kæresten Travis Scott kom op med det noget utraditionelle navn Stormi til datteren
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08996743.jpg
 Foto: Instagram/Kylie Jenner

Siden Kylie Jenner afslørede, at hendes lille datter havde fået navnet Stormi Webster, har flere fans spurgt ind til, hvordan Kylie og Travis har fundet frem til det noget særprægede navn.

Men nu afslører Kylie det i et interview med Kim Kardashian, som The Evening Standard bringer i dag.

I interviewet er det Kim Kardashian, der stiller spørgsmål til Kylie, og her spørger hun blandt andet, hvad inspirationen bag Stormis navn har været.

- Jeg ved virkelig ikke, hvordan vi kom frem til Storm. Hendes far insisterer på, at det var hans idé, men jeg føler, at det var mig. Og navnet blev bare hængende. Og så syntes jeg egentlig ikke rigtigt om Storm, jeg følte ikke, at det var hendes navn. Og så blev det Stormi. Og det hang bare ved, fortæller Kylie interviewet. Her fortæller den nybagte mor også, at der var andre navne med i opløbet. - Jeg føler, at der var mange andre navne, jeg måske havde kunnet lide endnu bedre, hvis jeg skal være helt ærlig. Men jeg føler, at Stormi valgte sit eget navn. Det var bare hendes navn, fortæller Kylie. I interviewet afslører Kylie også, at hun synes, at de første tre måneder som mor, har været nemme. - Jeg føler, at det har været helt fantastisk og virkelig sjovt. Jeg lærer så meget om mig selv og om livet, og det har været en god oplevelse... Selvfølgelig har der også været hårde tider, fortæller realitystjernen.

Holdt graviditeten hemmelig

Det var den 1. februar, at Kylie blev mor for første gang. Her kom datteren Stormi nemlig til verden.

Det var dog først den 4. februar, at Kylie Jenner valgte at dele nyheden med hele verden. Forud for den store nyhed havde der været radiotavshed fra den 20-årige realitystjerne i flere måneder.

Hun havde således ikke bekræftet sin graviditet.

Samtidig med, at hun bekræftede fødslen af datteren, sendte hun også en undskyldning til sine mange fans.

Hun fortalte blandt andet, at hun havde holdt den glædelige begivenhed hemmelig, fordi hun havde brug for at forberede sig på den livslange rolle som mor på den mest positive, stress-fri og sunde måde, hun kunne forestille sig, og det var ved kun at afsløre over for de allernærmeste, at hun ventede sig. - Jeg vidste, at barnet i min mave ville kunne føle, hvis jeg var stresset, så jeg holdt det hemmeligt for den lille piges skyld, skrev Kylie, der selv har været en offentlig person, siden hun var blot ni år gammel.

Stormi satte verdensrekord

Lille Stormi Webster kan ligesom sin mor trække hele verdens opmærksomhed.

Da Kylie delte første billede af den lille datter blev det nemlig hurtigt verdens mest likede billede på Instagram.

I skrivende stund har det søde billede af Stormi fået 17,9 millioner likes, hvilket er mange millioner flere likes end noget andet billede nogensinde har fået.

Det er ikke kun billedet af Stormi, der har trukket mange likes. Kylies annoncering af fødslen har fået 10,6 millioner likes. Det er dermed det sjette mest likede billede nogensinde på Instagram.

Men som om det ikke er nok. Tager man et kig på top-10 listen over mest likede Instagram-billeder, så indtager Kylie og Stormi også 2. og 3.-pladsen.

Se flere billeder af Kylie Jenner i galleriet herunder

Kylie Jenner fylder 19 år - Hendes mest sexede looks

Sponsoreret indhold