Hollywood10 timer siden

Kylie Jenner med rørende gestus: Vil betale begravelsen for Jesus Guerrero

Realitystjernen Kylie Jenner har besluttet at træde til og finansiere begravelsen for sin mangeårige frisør, Jesus Guerrero, der pludseligt gik bort i weekenden
Kylie Jenner har mistet sin gode ven, Jesus Guerrero.
Kylie Jenner har mistet sin gode ven, Jesus Guerrero.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Jennifer Lopez-billede afslører kendisfrisør Jesus Guerreros sidste rejse

I en alder af blot 34 år mistede kendisfrisøren Jesus Guerrero livet for få dage siden.

En tragisk nyhed, der har fået flere af de største hollywood-kendisser til at reagere. Én der dog endnu ikke har sat ord på dødsfaldet, er den 27-årige Kylie Jenner.

Men noget tyder på, at "The Kardashians"-stjernen alligevel er dybt påvirket af tabet af sin frisørven.

Ifølge kilder tæt på realityprinsessen har hun nemlig tænkt sig at betale for de begravelsesomkostninger, som Guerreros familie måtte stå med. Blandt andet skal Guerreros krop transporteres til hans hjemby i Houston.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-25/151515.png
 Foto: Instagram/KylieJenner

Nyheden om Guerreros død kom frem lørdag, og ifølge rapporter modtog Jenner, 27, beskeden tidligt om morgenen samme dag.

Hun brugte det meste af søndagen på at støtte hans familie i den svære tid, hvilket ifølge Page Six også var grunden til, at hun ikke var med kæresten, Timothee Chalamet til søndagens SAG Awards i Los Angeles.

Guerreros bortgang blev annonceret gennem hans søster, Gris, der på en nyoprettet GoFundMe-side skrev:

"Det er med et tungt hjerte, at vi meddeler verden, at Jesus Guerrero er gået til himlen."

https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-25/515a.png
 Foto: Instagram / Jesus Guerrero

"Han er en søn, en bror, en onkel, en kunstner, en ven og meget mere. Født og opvokset i Houston, TX, til indvandrerforældre, lærte Jesus at arbejde hårdt og drømte om at tage sine evner til toppen."

"Desværre kom hans død meget pludseligt og uventet. I øjeblikket tager hans familie sig af hans personlige ejendele og forbereder alt for at bringe ham hjem til Houston."

Kylie Jenner med den nu afdøde Jesus Guerrero.
Kylie Jenner med den nu afdøde Jesus Guerrero.
 Foto: Instagram

Jenner og Guerrero havde arbejdet tæt sammen siden 2019 og udviklede gennem årene et nært venskab.

Han har i sin karriere arbejdet med stjerner som blandt andre Katy Perry, Jennifer Lopez, Dua Lipa og det meste af Kardashian-familien.

Sponsoreret indhold