Kylie Minogue er single igen
Det gik ellers så godt for 48-årige Kylie Minogue, der har været dybt forelsket i den 29-årige skuespiller Joshua Sasse. Så meget, at parret var blevet forlovet, men nu er det ifølge Mirror slut med de rosenrøde tanker, for Kylie har nemlig smidt Joshua på porten.
Parret boede ellers sammen i det vestlige London, men Kylie fik nok, da det kom frem, at hendes forlovede skulle have været utro med den 34-årige spanske skuespiller Marta Milan.
- Kylie er fuldstændig ødelagt. Hendes hjerte er knust, siger en kilde ifølge Mirror.
(Sådan så Kylies forlovelsesring ud - den er hun færdig med at bære nu. Foto: All Over)
Og selv om den australske sangerinde var sikker på, at Joshua var den eneste ene, så er det ifølge avisen slut med at stole på ham, og derfor har hun bedt ham om at forlade hjemmet i London.
Kylie Minogue i krig med Kylie Jenner
Han skulle have fået et rigtigt godt øje til Marta Milans, da de filmede “No Tomorrow” sammen i Vancouver sidste år. Og en insiderkilde fortæller, at det skulle være almen kendt, at Joshua og Marta har været meget meget tætte i månedsvis.
Det førte til utallige skænderier mellem Kylie Minogue og Joshua, og da hun kom hjem fra modeugen i Paris for et par uger siden, havde hun bedt ham om at skride.
Kylie og Joshua mødte hinanden i 2015 og blev forlovet ikke mange måneder efter, de begyndte at date. Men nu er det altså slut.
Se flere billeder af Kylie og Joshua her, da de stadig var sammen: