Se billederne: Leo og Agdal på stranden trods utroskabsrygter
Det er ikke nogen hemmelighed, at Leonardo DiCaprio er glad for modeller.
Den 42-årige Oscar-vinder har tidligere datet supermodeller som Gisele Bundchen og Bar Rafaeli. Nu har han dog kastet sin kærlighed på den danske model Nina Agdal.
De to er i løbet af 2016 begyndt at date, og forholdet er løbende blevet mere og mere seriøst. Den seneste uge har der dog været skår i glæden.
Ifølge amerikanske medier er Leonardo DiCaprio nemlig blevet spottet til en fest, hvor han altså var lidt for intim overfor en model, som helt sikkert ikke var Nina Agdal.
De seneste rygter har samtidig fået folk til at spekulere i, om skuespilleren og den danske skønhed overhovedet stadig er sammen, men de rygter ser nu ud til at være manet til jorden.
Tirsdag blev parret nemlig spottet sammen på en strand i Mexico.
Forholdet mellem de to er altså ikke helt slut endnu.
Nina Agdal i bøsseparadis med Leonardo DiCaprio
Du kan se alle billederne fra turtelduernes strandtur i galleriet herunder: