Leonardo DiCaprio og Camila Morrone går fra hinanden
Fire år.
Det var, hvad Leonardo diCaprio og Camila Morrone nåede at være sammen, indtil den ikke gik længere.
Kilder tæt på det amerikanske medie People kan nemlig fortælle, at den 47-årige Oscar-vinder og den 25-årige skuespillerinde er gået fra hinanden.
Parret har ellers holdt deres forhold meget privat og lavede først deres officielle debut som par, da de sad sammen på første række til Oscar-showet i februar 2020.
Bruddet kommer kun kort tid efter, at Camila Morrone kunne fejre sin 25-års fødselsdag.
Ingen af de to skuespilleres representatnter har ønsket at svare på rygterne.
Rygterne har ellers gået på, at Leo og Camila Monrones forhold var seriøst, og de havde brugt mange – hvis ikke alle – timer sammen under corona-lockdown.
Mere seriøst var det dog ikke, så nu er begge skuespillere altså ledige på markedet.