Hollywood9. december 2024

Lige til "Luksusfælden": Så mange millioner bruger Cardi B hver måned

Cardi B er - trods rygter - på ingen måde ved at gå bankerot. Sådan lyder det fra stjernerapperen, der også fortæller, at hun betaler venner og familiemedlemmers regninger
Cardi B er tilsyneladende god til at bruge sine penge.
Cardi B er tilsyneladende god til at bruge sine penge.
 Foto: Jacquelyn Martin/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Folk raser på Cardi B efter vild udtalelse: - Hun er en syg kvinde (link fjernet)

Der må vel også være en form for begrænsning i forhold til, hvor mange Birkin-tasker man gider at eje?

I en tid har der floreret rygter på det store internet om, at den 32-årige rapperdiva Cardi B skulle være noget nær MC Hammer-broke.

Men det er altså ikke tilfældet, lyder det nu fra Cardi B selv.

- Folk siger, at jeg lever af Shein-aftaler og sponsorater – vent, hold op, siger hun i en stemmeoptagelse, som hun har delt på X.

Brug for et kviklån? Så er det ikke usandsynligt, at Cardi B vil hjælpe dig.
Brug for et kviklån? Så er det ikke usandsynligt, at Cardi B vil hjælpe dig.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

- Jeg vil lade jer vide, at jeg kunne vågne op i morgen, skrive under på en kontrakt og have halvdelen af 65 millioner dollars – eller halvdelen af 70 millioner dollars – i banken, lyder det, inden hun fortæller, hvad forbruget lyder på månedligt.

- Jeg bruger 3 mio. dollars (27 mio. kr.) om måneden.

Men det er åbenbart ikke noget problem, at forbruget er så højt, for Cardi B "tjener mange, mange, mange, mange, mange, mange, mange, mange penge" - hendes ord.

Det er dog ikke kun sit eget liv, som hun forsøder med de mange indtjente dollars. Hun betaler nemlig også til flere venner og familiemedlemmers økonomiske problemer.

Cardi B er ifølge eget udsagn en meget gavmild dame.
Cardi B er ifølge eget udsagn en meget gavmild dame.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

- Jeg har også rigtig, rigtig mange regninger. Jeg tager mig af familien. Jeg hjælper meget. Jeg vil ikke sige, at jeg tager mig af alt, men jeg hjælper meget, og jeg hjælper mange af mine venner og mange i min familie og alt muligt.

Cardi B blev først kendt som en internetpersonlighed på Vine og Instagram. Mellem 2015 og 2017 blev berømmelsen endnu større takket være hendes medvirken VH1-showet "Love & Hip Hop: New York".

I 2017 udgav hun singlen "Bodak Yellow", der blev en gigantisk succes og siden hen blevet den første kvindelige rapper til at opnå diamant-certificering på flere singler ifølge RIAA (Recording Industry Association of America).

Sponsoreret indhold