Hollywood2 timer siden

Lily Collins fra "Emily in Paris" er blevet mor: Skal hedde dansk navn

Lily Collins deler en meget glædelig nyhed på sin Instagram - og der er dansk islæt at spore
Lily Collins poses during a photocall for the launch of the Season 4 of Netflix Series "Emily in Paris", at the Samaritaine department store in Paris, France, September 12, 2024. REUTERS/Sarah Meyssonnier
I al hemmelighed er Lily Collins, som spiller hovedrollen i "Emily in Paris", blevet mor til en lille pige.
 Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Lily Collins stråler til efterfest

Lily Collins, som spillede hovedrollen Emily Cooper i "Emily in Paris", har fået en lille pige.

Det er hendes og manden Charlie McDowells første barn, og så har de valgt at kalde hende noget så dansk som Tove.

Den lille pige er kommet til verden ved hjælp af surrogat, og skuespillerinden sender da også en dybfølt tak i den retning på Instagram, hvor hun deler nyheden:

"Velkommen til centrum af vores verden, Tove Jane McDowell. Vi vil aldrig kunne udtrykke med ord, hvor uendeligt taknemmelige vi er for vores utrolige surrogat og alle andre, som har hjulpet på vejen.

Vi elsker dig til månen og tilbage..."

Lily Collins har fået barnet sammen med Charlie McDowell, som er søn af Malcolm McDowell.

Det er ikke kun Charlie, som er barn af en legende - Lily Collins er som bekendt datter af musikikonet Phil Collins.

Sponsoreret indhold