Lindsay Lohan kyler sin forlovede ud
På de sociale medier har trofaste fans af Lindsay Lohan næsten dagligt kunne følge med i den amerikanske skuespillerindes forhold til millionæren Egor Tarabasov, siden parret blev forlovet i april.
Her udgav de ofte billeder, hvor man kunne se dem kysse, kramme eller nyde et romantisk øjeblik sammen.
Men nu lader det til, at der er knas i parforholdet. Den 23-årige russiske forretningsmand Egor Tarabasov er nemlig flyttet ud af Hollywood-stjernens lejlighed i Knightsbridge i London.
Det skriver det britiske medie Daily Mail, som også har udgivet billeder og en video fra flyttedagen.
Videoen viser, hvordan Egor Tarabasovs personale flytter flere af hans kufferter og bøjler med tøj ud af det tidligere hjem. Ifølge Daily Mail var 30-årige Lindsay Lohan ikke til stede under flytningen.
Lindsay Lohan viser bryst
Den dramatiske beslutning om at flytte fra hinanden kommer kun få dage efter, at flere medier kunne berette, at Lindsay Lohan på sin Instagram-profil i grove vendinger beskyldte Egor Tarabasov for at være hende utro.
Derudover antydede "Forældrefælden"-stjernen også, at hun er gravid. Billederne fra Instagram er siden hen blevet fjernet fra Lindsay Lohans profil.
Skuespillerinden har nu lagt et nyt billede op på det sociale medie, hvor hun undskylder sin adfærd.
Lindsay Lohan topløs i trusser
- Kære venner. Jeg har det godt. Jeg tager noget tid for mig selv sammen med nogle gode venner. Jeg er ked af, at jeg på det seneste har udgivet ting af privat karakter. Det var en reaktion, som kom af frygt og sorg ... Vi laver alle sammen fejl, skriver Lindsay Lohan blandt andet i billedteksten til sit nyeste billede.