Lindsay Lohan: Ny pigekæreste
Lindsay Lohans lesbiske eventyr er langt fra slut selv om hun for længst har droppet sin ekskæreste Samantha Ronson. Nu har den unge skuespiller nemlig slået kløerne i en 36-årig fuldvoksen kvinde.
Det er avisen The New York Post, der kan berette om forholdet mellem 23-årige Lindsay Lohan og denne professionelle fotograf ved navn Indrani.
Læs også: Lindsay Lohan: Se hende i fræk sexvideo
Ifølge avisen skulle de to kvinder være faldet for hinanden under et foto-shoot i efteråret 2009, men frem til nu er det altså lykkedes at holde den hede affære hemmelig.
Selv om Indrani har 13 år længere på bagen end sin udkårne har hun ikke tidligere været sammen med en kvinde før Lindsay Lohan talte trusserne af hende.
Læs også: Lindsay Lohan: Alt for udskidt
- Jeg har aldrig haft et forhold til en kvinde før, men jeg synes, at Lindsay er et meget fascinerende menneske. Hun er smuk, klog og super hot, siger Indrani til New York Post.
Lindsay Lohan har endnu ikke selv bekræftet forholdet med den verdensberømte fotograf.