Louis' døde mor sender RØRENDE besked fra graven
Hun var en kærlig mor til syv. Hun var en fantastisk kone. Og hun var en stærk kvinde, der altid sørgede for, at alle omkring hende havde det godt.
Men i sidste uge kunne hun ikke kæmpe mere. Louis Tomlinsons mor, Johannah Deakin, sov ind i familiens hjem 7. december efter at have kæmpet en brav, men ulige kamp mod kræft.
Men selv fra graven kan Johannah gøre et stort og rørende indtryk. Nu har hun således sendt tre rørende hilsner fra graven.
Louis Tomlinsons mor er død
Johannahs enkemand Dan har således på sin afdøde hustrus vegne postet tre Twitter-beskeder, hvori Johannah takker for al den støtte, som familien – og hendes søn, One Direction-stjernen Louis Tomlinson – har modtaget.
- Hej, det er Dan. Johannah bad mig om at sende dette efter hendes død. Hun ønskede at takke jer alle og lade jer vide, at I har været fantastiske…, lyder den første Twitter-hilsen.
- … Lige fra start. I ændrede Louis’ liv, men også hendes liv. Jeres støtte er stærk, hvis ikke stærkere end nogensinde.
- Så fra Johannah en sidste gang: tak for alt!
Johannah blev tidligere på året diagnosticeret med en aggressiv form for leukæmi, men selv om hun kom i øjeblikkelig behandling, overlevede hun ikke sygdommen.
Trods dødsfaldet har hendes 24-årige søn, One Direction-stjernen Louis Tomlinson dog haft styrke til at fortsætte med musikken – og derigennem hylde sin nu afdøde mor.
Louis Tomlinson kæmper for sin søn
Louis Tomlinson hjælper 6-årig handicappet fan
I weekenden gik han således på scenen i den britiske finale i ”X Factor”. Her optrådte han med sin første single som soloartist, ”Just Hold On”. Singlen røg efterfølgende til tops på iTunes-hitlister i 36 lande.
Mandag aften lagde Louis Tomlinson et billede på sin Instagram-profil, der viste ham på scenen i finale-showet.
- Tak for den fantastiske støtte, skrev Louis Tomlinson som kommentar til billedet, der på et døgn fik over én million ”likes” og 64.000 kommentarer.
Mandagens opslag på Instagram var det første fra Louis Tomlinson i tre uger. Inden da havde han delt et billede, der viste ham sammen med hans mor.
- Min mor der ser fantastisk ud før Brits tidligere i år. Jeg elsker dig og savner dig så meget, skrev Louis Tomlinson til det billede.
Se billeder af Louis Tomlinsons på "X Factor"-finalescenen i galleriet herunder: