Sheens HIV-interview ryster USA: Luder afpressede mig
LOS ANGELES/SE og HØR: - Jeg troede, at det hele var slut.
Sådan siger Charlie Sheen, 50, hos TV-værter Matt Lauer i Rockefeller Center i New York City. Her er han gæst i 'Today Show', hvor han fortæller, at han er HIV-positiv.
- Jeg er her for at bekræfte, at jeg har HIV. Det er et nyt kapitel i mit liv. Først troede jeg, at jeg havde en hjernesvulst. Jeg fik den vildeste hovedpine, fortæller Sheen om den dødsensfarlige infektion.
Men det var det ikke hovedpine. Det var HIV.
- Jeg ville holde det privat, og jeg stolede på folk. Men de gik bag min ryg, siger Sheen, der har kendt din positive status i fire år.
Og det har resulteret i, at Sheen er blevet afpresset for millioner af dollars. Derfor står han frem - så ingen længere kan snyde ham.
- Det er mit mål med dette interview. Jeg tror, at dette vil hjælpe mig ud af det fængsel, jeg følt, jeg har været i, siger Sheen til Matt Lauer.
Sheen har inden interviewet skrevet et brev til Lauer, hvor han skriver, at han har fortalt sine sex-partnere om sin HIV-positive status. Og at han dermed ikke har optrådt uansvarligt, mener han. Det står dog i stærk kontrast til de historier, der de sidste 24 timer har floreret i amerikanske medier. Medierne National Enquirer og Radaronline kan nemlig fortælle, at der er et sagsanlæg på vej mod Sheen fra en kvinde - og sagen bliver ført af stjerneadvokaten Gloria Allred.
Sheen bekræfter, at en luder tog et billede af HIV-medicinen på badeværelset. Billedet har hun brugt til at afpresse Charlie for mange, mange penge.
- Det er rigtigt. Det skete efter, vi var færdige. Jeg sagde, tak for din tid, vi skal ikke se hinanden længere.