Hollywood15. juni 2015

Lufthavne freder Bieber

Nu bliver det sværere at få billeder af de kendte, når de rejser.
https://imgix.seoghoer.dk/media/55ced8121c9943c3aad5d678404c1aa8.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE&HØR: Der er måske godt nyt for kendte, men dårligt nyt for os, der elsker at følge med i deres glamourøse liv.

Delta Airlines har åbnede forleden en "paparazzi-fri" terminal i Los Angeles International Airport. Og nu følger New Yorks Kennedy-lufthavn, skriver New York Post.

Dermed kan top-kendte som den altid pressesky Justin Bieber og den altid lidt sure Leonardo DiCaprio, nu slippe for telelinserne, når de lander og er helt bombede efter mange hårde timer med champagne og hummer på Første Klasse.

VIP-behandlingen koster 350 dollars - omkring 2500 kr. pr. næse, og så bliver man simpelthen hentet på landingsbanen af en chauffør og bodyguard, og så bliver man kørt væk i al hemmelighed. Så er det ganske umuligt at få billeder af de kendte. Noget billedbureauer (og dag- og ugeblade) verden over ellers nyder godt af.

- Vi overvejer at udvidde VIP-programmet til andre destinationer, siger Delta-talsmand, Anthony Black.

Dog skal Delta først søge tilladelse til det hos Transportation Security Administration og Port Authority i Det Store Æble.

Tilsyneladende er det en succes i Los Angeles, hvor kendte bliver hentet i en sort Porsche Hybrid og kørt direkte under jorden ud til et ukendt sted på Century Boulevard i stjernebyen.

Man behøver ikke være kendt for at booke VIP-behandlingen - så hvis du gerne vil leve som en stjerne for en dag, er det måske et tilbud, du kan overveje, næste gang du skal til L.A. eller New York City.

Eneste problem er dog, at de jo ikke rigtig er nogen, er opdager det.

Sponsoreret indhold