Havde du set den komme? Lyt til Avril Lavigne og Nick Carters duet
Nick Carter og Avril Lavigne på samme nummer? Det er nok de færreste, der havde forudset det samarbejde, men ikke desto mindre er de to stjerner gået sammen og har indspillet nummeret "Get Over Me".
Singlen er Nick Carters nyeste udgivelse, og han har altså fået Avril Lavigne til at synge på nummeret, som du kan høre i videoen nederst i denne artikel.
Avril Lavigne, som netop er blevet separeret efter to års ægteskab med Nickelback-sangeren Chad Kroeger, fik sit gennembrud som 17-årig, da hun i 2002 hittede med sangen "Complicated".
Avril Lavigne flasher bryster
Nick Carter brød igennem en del tidligere, nemlig i 1993, da han som kun 13-årig blev en del af boybandet Backstreet Boys. I 2002 begyndte han sin solokarriere, og i dag laver han både musik med Backstreet Boys og alene - når han altså ikke får gæsteartister som Avril Lavigne med.
Lyt til "Get Over Me" med Nick Carter og Avril Lavigne her:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube