Madonna om sin vilde dusk: Jeg er da ligeglad
Madonna lever for at provokere. Eller sådan virker det i hvert fald, når hun blotter brystet på scenen, forfører Jesus i en musikvideo eller masturberer på scenen foran måbende fans.
Nu forsøger hun atter at provokere. Denne gang har hun taget et billede af sig selv på Instagram, hvor hun iført en sexet, sort BH skamløst praler med sine behårede armhuler.
Billedet er flankeret af teksten "Langt hår... Jeg er ligeglad!" og hashtags, der indikerer, at der er tale om et kunstnerisk statement, skriver Female First.
LÆS OGSÅ: Madonnas store hemmelighed
Tidligere samme dag postede "Express Yourself"-sangerinden et andet vovet billede, hvor hun bar stramme netstrømper og fetish-undertøj, der viser hendes numse.
- Leder efter kærligheden alle de forkerte steder, skrev hun ifølge Female First som kommentar til billedet. Denne kommentar har hun dog efterfølgende valgt at slette.
Madonna har også delt et tredje foto, hvor hun poserer med en cigaret. Hun forsikrer dog sine fans om, at hun ikke har genoptaget nogle dårlige vaner.
LÆS OGSÅ: Gæt en falden stjerne
Den 55-årige superstjernes sexede billeder vil sikkert imponere hendes kæreste, den 26-årige danser Timor Steffens, som hun mødte under et fælles danseprojekt.
Ifølge Female First er Madonnas nye kæreste allerede kommet tæt på hendes yngste børn, Rocco på 13 år, Mercy James på 7 år og David Banda, der er 8 år.
Newspaq