Hollywood2 timer siden

Marilyn Manson dropper søgsmål mod ekskæresten Evan Rachel Wood

Injuriesagen mellem Marilyn Manson og "Westworld"-stjernen Evan Rachel Wood er droppet, og musikeren skal nu betale sin ekskæreste en stor sum
Marilyn Manson dropper retssagen mod sin ekskæreste Evan Rachel Wood.
Marilyn Manson dropper retssagen mod sin ekskæreste Evan Rachel Wood.
 Foto: Suzanne Cordeiro/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Skandaleramte Marilyn Manson kommer til Danmark

Marilyn Manson har droppet retssagen mod sin tidligere kæreste Evan Rachel Wood næsten tre år, efter han først sagsøgte hende for injurier.

Manson, hvis rigtige navn er Brian Warner, lagde sag an i marts 2022 og hævdede, at "Westworld"-stjernen havde fremstillet ham som en "voldtægtsmand og voldsmand" — en påstand, som han kaldte en "ondsindet løgn," der angiveligt havde skadet hans karriere inden for musik, tv og film.

I samme søgsmål anklagede musikeren desuden sin ekskæreste for at have udgivet sig for at være FBI-agent.

Nu er sagen dog afsluttet, og Manson har fået besked på at betale Woods advokatomkostninger, som løber op i 2,3 mio. kr.

Marilyn Manson er nu blevet påkrævet at betale sagens omkostninger.
Marilyn Manson er nu blevet påkrævet at betale sagens omkostninger.
 Foto: Richard Shotwell/AP/Ritzau Scanpix

Michael J. Kump, Woods advokat, udtaler til Variety, at sagen har været ét stort "publicitetsstunt" fra Mansons side, der havde til hensigt at "undergrave troværdigheden hos hans mange anklagere og genoplive hans skrantende karriere."

Kump tilføjer, at retten korrekt fandt, at Mansons påstande var uden merit, og at hans beslutning om at droppe sagen kun bekræfter dette.

- Efter fire års kamp, hvor han fik mulighed for at fortælle sandheden, er Brian tilfreds med at afslutte sine stadig verserende krav og appellen for at lukke dette kapitel af sit liv, siger Howard King, der er advokat for den 55-årige Marilyn Manson.

Evan Rachel Wood har tidligere anklaget Manson for misbrug.
Evan Rachel Wood har tidligere anklaget Manson for misbrug.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Fysisk og psykisk misbrug

Evan Rachel Wood anklagede første gang Manson for seksuelle overgreb og mishandling i februar 2021, hvor hun bl.a. påstod, at hun var blevet hjernevasket og manipuleret til at adlyde ham.

Skuespillerindens anklager fik efterfølgende en lang række andre kvinder til at stå frem med deres egne anklager. Mindst 15 kvinder har anklaget rockstjernen for fysisk og psykisk misbrug.

I marts anlagde Marilyn en injuriesag mod Evan, og det er altså den sag, som nu er officielt droppet.

Marilyn Manson og Evan Rachel Wood begyndte at date i 2007, da Evan var 19 år, og Manson var 38 år gammel.
Marilyn Manson og Evan Rachel Wood begyndte at date i 2007, da Evan var 19, og Manson var 38 år.
 Foto: Henry Mcgee/AP/Ritzau Scanpix

Manson var 36 år, da han og Evan Rachel Wood mødtes – altså 18 år ældre end den unge model – og på grund af parrets aldersforskel var de ofte fast stof i sladderspalterne, da de dannede par fra 2006 til 2011.

Forholdet blev også dengang beskrevet som turbulent, og Manson og Woods gik med jævne mellemrum fra hinanden. Parret blev kortvarigt forlovet i januar 2010, men gik fra hinanden senere samme år.

Sponsoreret indhold