Mark Sallings børneporno-sag droppet efter selvmord
En distriktsdommer i USA har valgt at droppe den kommende retssag mod ”Glee”-skuespilleren Mark Salling som følge af skuespillerens selvmord tilbage i slutningen af januar.
Det skriver det amerikanske medie E! Online, der har fået aktindsigt i retspapirerne.
Mark Salling valgte 30. januar at tage sit eget liv - kort før at den 35-årige skuespiller skulle have modtaget dom i en sag omkring omfattende besiddelse børneporno.
Den droppede sag kan dog blive genoptaget, hvis det skønnes nødvendigt, skriver det amerikanske medie E! Online.
Det var tilbage i december 2015, at Mark Salling blev anholdt og sigtet for besiddelse af omfattende mængder børneporno, og det var en ekskæreste, der tippede politiet om sagen.
I alt fandt politiet 25.000 billeder med børnepornografisk indhold, 600 videoer med børnepornografisk indhold samt omkring 29.000 billeder med børneerotisk indhold.
Under de indledende retsmøder, hvor Mark Salling blev tiltalt i sagen, kom det frem, at han havde forsøgt at skjule sine billeder og videoer ved at ændre sin IP-adresse.
Mark Salling valgte i slutningen af januar at hænge sig selv. Foto: All Over
Det kom også frem, at Mark Salling havde organiseret de mange tusinde billeder i forskellige mapper med forskellige navne.
- Billederne var organiseret med navn og mapper. For eksempel var der billedserier, der hed ”Pigens navn, 2 år”, ”Pigens navn, 3 år”, blev der læst op i retten.
Han havde ligeledes en manuel på sin bærbare computer, der beskrev, hvordan voksne mænd kunne have samleje med børn helt ned i tre års alderen. Mark Salling havde kaldt manualen for ”jazzguide”.
Mark Salling nægtede sig i første gang skyldig i børnepornosagen, men tilstod til sidst. Han stod til en fængselsstraf på mellem fire og syv år, og dommen skulle efter planen have været afsagt 7. marts.
Han valgte dog at gøre en ende på sit eget liv tirsdag den 30. januar. Han blev fundet død ved et udtørret vandløb i Sun Valley, ikke langt fra hans bopæl.
Det var Mark Sallings familie, der natten til tirsdag lokal tid meldte Mark Salling savnet, efter at de ikke havde hørt fra ham eller kunne komme i kontakt med ham fra klokken 23.30 aftenen før.
Politiet fandt hans sorte Nissan Infiniti parkeret tæt ved det udtørrede vandløb i Sun Valley, hvor de kort efter fandt liget af ham. Han havde været død i flere timer og var formentlig allerede død, da hans familie meldte ham savnet klokken 3 om natten.
Politiet fandt hans sorte Nissan Infiniti parkeret - kort derfra fandt de liget af ham. Foto: All Over
Retsmedicineren har endnu ikke aflagt en endelig rapport over årsagen til Mark Sallings død, men politiet har allerede udtalt, at der ikke ligger en forbrydelse bag hans død.
Mark Salling medvirkede i seks sæsoner af den populære ”Glee”-serie, hvor han spillede rollen som bad-bay-fyren Noah ”Puck” Puckerman.
Mark Salling fundet af politiet
I december 2015 blev han anholdt og sigtet for besiddelse af omfattende mængder børneporno.
Det var en ekskæreste, der tippede politiet om sagen.
I alt fandt politiet 25.000 billeder med børnepornografisk indhold, 600 videoer med børnepornografisk indhold samt omkring 29.000 billeder med børneerotisk indhold.