
Mary-Kate Olsen og Olivier Sarkozy gift ved røgfyldt bryllup

Nu har den ene halvdel af Michelle Tanner fra "Hænderne Fulde", nemlig Mary-Kate Olsen, fået sin store kærlighed. Hun blev nemlig gift ved en privat ceremoni i weekenden.
Den heldige mand er franske Olivier Sarkozy, forretningsmand og halvbror til Nicolas Sarkozy, som tidligere var Frankrigs præsident.
De to har været kærester i tre år og sagde fredag aften "ja" foran 50 af deres nærmeste venner ved en ceremoni på Manhattan. Det skriver New Yorker-spalten Page Six.


Chokfoto: Mary-Kate Olsen ligner et fugleskræmsel
Som ved mange andre berømtheders bryllupper blev gæsterne bedt om at lægge deres telefoner væk før vielsen. Til gengæld fik de serveret uendeligt med cocktails - og cigaretter.
- Skåle på skåle fyldt med cigaretter, fortæller en kilde.
- Alle røg hele aftenen.
Forhåbentlig var der ingen gæster med astma ...
Vi ønsker det rygende par tillykke med brylluppet!
