Medie: Megan Fox gravid - her er faderen
Megan Fox gravid
Fans var ellevilde, da Megan Fox troppede op med en babybule, da hun var til CineCon, og fans spekulerede med det samme i, hvem der er far til den kommende baby.
Megan Fox talte ikke om sin graviditet, men det var tydeligt at se på billederne, at hun helt sikkert venter sit tredje barn. Ingen vidste, hvem der er far til barnet, da hun og Brian Austin Green, som hun har to børn sammen med, jo er gået fra hinanden.
Men nu kan E! News bekræfte, at det rent faktisk er Brian Austin Green, der også skal være far til Megan Fox’ tredje barn. Det fortæller flere kilder til mediet.
Separerede Megan Fox og Brian Austin Green hygger med børnene
Det kommer nok som lidt af et chok, da Megan Fox’ i august søgte om skilsmisse på grund af ”forskelligheder”, og hun bad også om delt forældremyndighed over parrets to sønner Noah på tre år og Bodhi på to år.
Megan Fox og Brian Austin Green, der jo især er kendt for sin rolle som David Silver i ”Beverly Hills 90210”, har været sammen siden 2004 - og de blev gift i 2010. Efter det tredje barn er på vej, skulle Megan Fox også have droppet skilsmissebegæringen - i hvert fald er der ikke skemalagt høringer eller noget andet i fremtiden, og en kilde tæt på parret mener, at de dropper skilsmissen.
- Graviditeten var ikke planlagt, men de har fundet ud af, at de er virkelig lykkelige, siger kilden til E! News.
Se billederne af Megan Fox’ babybule - og af hende og Brian Austin Green sammen i galleriet øverst i artiklen.