Hollywood11. juli 2017

For meget? Beckham holdt VILD fødselsdagfest for 6-årig datter

Familien Beckham har netop fejret datterens seksårs -fødselsdag – og det gik ikke stille for sig. Datteren Harper fik nemlig en vaskeægte prinsesse-fødselsdagsfest med besøg på Buckingham Palace og fest med en ægte prinsesse. Flere har efterfølgende kritiseret familien for at holde så ekstravagant en fødselsdag – og det har nu fået farmand David til at forsvare fødselsdagsfesten på sin Instagram-profil
https://imgix.seoghoer.dk/media/d6fce674db714caac9f91b9eae716f663.jpg
 Foto: All Over

De fleste børnefødselsdage er en festlig blanding af kage, balloner, pølsehorn og legende børn.

Men familien Beckham er ikke som de fleste. Og derfor var det ikke kun søde sager og søde venner, der var på menuen, da familiens datter Harper fyldte seks år den 10. juli.

Her tilbragte Harper dagen klædt ud som prinsesse Elsa fra ”Frost”-filmen – og så foregik festlighederne på selveste Buckingham Palace som i et ægte prinsesseeventyr.

Og her stoppede festlighederne skam ikke.

For lille Harper blev sågar fejret af en rigtig prinsesse. Til festen var nemlig prinsesse Eugenie af York, den yngste datter og det yngste barn af prins Andrew, hertug af York og Sarah, hertuginde af York.

Efterfølgende lagde de stolte forældre en stribe billeder op på de sociale medier, der viste den eventyrlige prinsessefødselsdag.

- Heldige Harper møder en ægte prinsesse på paladset, skrev David Beckham som kommentar til et af billederne. Til et andet skrev han:

- Tillykke med fødselsdagen til vores specielle lille pige. En speciel pige der bringer så meget glæde og smil ind i vores liv. Tillykke med de seks år (kan slet ikke forstå, at du er seks år allerede), hav den mest fantastiske dag. Vi elsker dig smukke pige.

Selv om mange kun havde lykønskninger og positive ord at sige, var der også dem, der tværtimod var forargede.

De mente, at festen var blæst helt ud af proportioner, fordi de valgte at fejre datterens fødselsdag i så ekstravagante omgivelser.

Og flere kritiserede også dét faktum, at Beckham-familien havde udnyttet deres kendisstatus til at få adgang til Buckingham Palace.

Kritikken har nu fået David Beckham til tasterne. På sin Instagram-profil forsvarer han nu Harpers seksårs-fødselsdag.

- Lige for at slå det fast, så åbnede paladset ikke sine porte i forbindelse med Harpers fødselsdagsfest. Dette var en fest, som vi og andre var inviteret til, så det var en smuk ting at gøre sammen med min mor, Harper og et par andre skolevenner.

David Beckham og konen Victoria har foruden datteren Harper også sønnerne Brooklyn, Romeo og Cruz. Du kan se billeder af Beckham-familien i det store galleri herunder:

David Beckham med især datteren Harper

Sponsoreret indhold