Se billedet: Meghan Markles TV-kæreste er blevet far
Han spillede Meghan Markles kæreste i TV-serien ”Suits” i flere år.
Privat har den amerikanske skuespiller Patrick J. Adams, 37, dannet par med 32-årige Troian Bellisario, og nu afslører parret, at de er blevet forældre til en lille pige.
På deres egne Instagram-profiler har både Patrick J. Adams og Troian Bellisario delt et billede af deres lille nye prinsesse, og til billedet takker de alle i deres omgangskreds for at have været med til at bevare hemmeligheden om, hvornår den lille pige kom til verden.
- Verden er lige blevet 4,5 kilo tungere. Tak til alle, der kæmpede for og hjalp med at beskytte vores privatliv i denne fantastiske og smukke tid i vores liv. Alle er glade og sunde og elsker hvert et øjeblik.
"Pretty Little Liars"- og "Suits"-stjerne skal være forældre
Artiklen fortsætter under billedet...
- Jeg kunne ikke have det bedre end at bringe en pige til verden i denne tid. Jeg vil opdrage hende til at være stærk, til altid at sige sin mening og til at leve uden frygt. Det er en helt ny dag og en helt ny verden, og det er smukt, skriver den lykkelige far, Patrick J. Adams, til sit billede.
Patrick J. Adams spillede over for Meghan Markle, da de begge medvirkede i TV-serien ”Suis”. Derfor var han også på gæstelisten sammen med sin hustru, da Meghan Markle tidligere på året blev gift med den britiske prins Harry i Windsor Castle.
Artiklen fortsætter under billedet...
Troian Bellisario og Patrick J. Adams til Meghan Markles bryllup 19. maj 2018. Foto: MEGA
Troian Bellisario er selv skuespiller og kendt for sin rolle i ”Pretty Little Liars”. Hun og Patrick J. Adams blev forlovet i 2014 og gift december 2016. Med til brylluppet var blandt andet "Pretty Little Liars"-kollegerne Lucy Hale og Ashley Benson.