Mel Gibson: Sexet elskerinde
Her er den sexede russiske sanger og model, Oksana Pochepa, som kan koste Mel Gibson halvdelen af sin 6,5 milliarder store formue. Den 53-årige stjerne og konen igennem 28 år, Robyn, med hvem han har 7 børn, indgav skilsmissepapirerne forleden, og kilder fortæller, at Oksana har en stor del med det at gøre.
Er blevet set sammen flere gange
- Jeg elsker Mel, og håber vi kan være sammen altid, kvidrer Oksana på 24. Parret er blevet set flere gange sammen på det seneste. Bl.a. på stranden for nogle uger siden, og sidste sommer ved nogle filmoptagelser i Boston.
- Vi er voksne mennesker, men både Mel og jeg ved præcis, hvad vi vil have, fortæller Oksana, som, hvis hun har held med at indfange den australsk/amerikanske filmhelt, i hvert fald får en noget anden og rigere tilværelse. Han er en af Hollywoods rigeste mænd, selv efter den forestående skilsmisse fra Robyn. Hverken hun eller Mel har ønsket at kommentere den russiske guldgravers udtalelser.