Åhh nej! Michael Bublés 3-årige søn ramt af kræft
Enhver forældres værste mareridt er blevet til virkelighed for sangeren Michael Bublé og hans argentinske hustru Luisana Lopilato.
Deres kun treårige søn Noah er ifølge den argentinske avis La Nacion ramt af kræft.
For kun få dage siden rejste Luisana og sønnen til Los Angeles fra Argentina, hvor de ellers opholdte sig, fordi hun medvirker i en film, der bliver optaget i Sydamerika.
Nu er det dog Noah, der er vigtigst, så både Michael Bublé og hustruen har ryddet deres travle kalendere for at kunne støtte deres søn gennem behandlingen.
Først troede lægerne, at Noah led af fåresyge, men yderligere undersøgelser afslørede, at den lille dreng er ramt af kræft. Hvilken kræftsygdom, der er tale om, vides endnu ikke.
Flere medier mener dog at vide, at det kun er et spørgsmål om timer, før den 41-årige canadier udsender en officiel meddelelse om sønnens tilstand.
Michael Bublé benægter utroskab
Michael Bublé og Luisana har været gift siden 2011. To år senere blev familien udvidet med Noah og for ti måneder siden, blev parret forældre til endnu en søn, da Elías kom til verden.
Nyd alle de skønne fotos af Michael Bublé og resten af familien, før Noah blev alvorlig syg: