Michael Jacksons død: Her er billederne, vi aldrig glemmer
Michael Jackson
I dag er det præcis seks år siden, at verden mistede én af sine absolut største kunstnere: Kongen af Pop.
50-årige Michael Jackson faldt om i sit lejede hus på 100 North Carolwood Drive i Los Angeles 25. juni 2009 - og trods en hurtig indsats fra den tilkaldte ambulance stod hans liv ikke til at redde. Klokken 14:26 lokal tid (23:26 dansk tid) blev én af verdens allermest kendte musikere erklæret død. Du kan se billederne fra hans liv og død, som vi aldrig glemmer, øverst i denne artikel.
Hans pludselige og tragiske dødsfald sendte straks chokbølger gennem hele verden - og hurtigt blev dødsfaldet én af de allerstørste nyhedshistorier i dette årti. Faktisk er der kun én historie, der slog nyheden om Popkongens død.
Ifølge Global Language Monitor (GLM), der har undersøgt de mest populære nyhedshistorier, var det kun præsident Barack Obamas vej til det Hvide Hus i 2008, der genererede flere artikler og TV-indslag, skriver det britiske medie Telegraph. For at sætte tingene lidt i perspektiv skal man helt ned på en ottendeplads for at finde terrorangrebet på USA 11. september 2001.
Nægter at udlevere hemmelige Michael Jackson-videoer
Flere nyhedssites - specielt amerikanske - gik ned i minutterne efter, nyheden var sluppet ud - interessen var simpelthen for stor til, at hjemmesiderne kunne håndtere de mange tusinde besøgende. Også de sociale medier kogte over som følge af den uventede nyhed: Twitter registerrede på et tidspunkt 5.000 beskeder i minuttet omhandlende Michael Jackson.
Dybt forgældet - men guldfugl i dag
Den ukronede popkonge var ved at lægge sidste hånd på sit kæmpe comeback-show "This is it" kort tid inden han døde af en overdosis af det stærkt bedøvende middel Propofol.
Koncerterne var annonceret, og billetterne var revet væk. Pengene havde Michael Jackson hårdt brug for. Efter hans død kom det frem, at det 50-årige popidol var dybt forgældet - han havde blandt andet optaget lån i sin ejendom for to en halv milliard kroner.
MICHAEL JACKSON: SE HANS DOBBELTGÆNGER
Michael Jackson: I dag begraves han
Efterfølgende blev Michael Jacksons livlæge, Conrad Murray, dømt for uagtsomt manddrab, fordi han gav verdensstjernen den dødelige overdosis.
I februar 2014 blev livlægen også dømt til at betale et symbolsk beløb til en række sørgende fans - helt præcist skulle Conrad Murray give fem fans én euro hver.
De fem fans, som stammede fra henholdsvis Frankrig, Schweiz og Belgien, sagsøgte Michael Jacksons læge for at have påført dem psykiske skader i forbindelse med den 50-årige popkonges død i 2009.
SE og HØR har her samlet et galleri med nogle af de billeder, vi aldrig glemmer. Se billederne øverst i denne artikel.