Michael Jacksons far indlagt: Lægerne frygter for hans liv
Det ser ud til, at den berømte Jackson-familie skal til at håndtere endnu et dødsfald. Det er familiens overhoved - 87-årige Joe Jackson, der er blevet indlagt.
Angiveligt skulle Joe Jackson være taget til læget for at få et rutinetjek, men lægen valgte med det samme at indlægge den aldrende mand.
- Joe blev hasteindlagt på et hospital i nærheden, og det forventes ikke, at han klarer den, siger en kilde tæt på familien til RadarOnline.
Joe Jackson: Jeg skal nok blive rask igen
Joe Jackson skulle have været blevet dårlig, mens lægen foretog nogle tests. I løbet af ingen tid, skulle han have fået høj feber - og derfor valgte lægen at hasteindlægge ham.
- Jackson-familien er virkelig kede af det - og de er der alle sammen for ham. Ingen havde regnet med at han ville klare den så længe. Joe kommer sandsynligvis til at dø i dag, for han har det virkelig dårligt.
Sidste sommer fik Joe Jackson en hjerneblødning og siden har han faktisk haft brug for sygeplejersker døgnet rundt. Ifølge RadarOnlines kilder har Joe Jackson faktisk været sengeliggende de sidste to måneder.
Joe er gift med Katherine Jackson, som han har fået ti børn med: Rebbie, Jackie, Tito, Jermaine, La Toya, Marlon, Brandon (dødfødt), Michael, Randy og Janet Jackson.
Michael Jackson-album når vild milepæl
Her er familien i 1972.