Mick Jaggers datter laver musik med modelveninder
Datter af The Rolling Stones-legenden Mick Jagger og topmodel, hvad mere kan man ønske sig? Det skulle da lige være at indspille en hitsingle sammen med to af sine bedste veninder og modelkolleger.
Det er netop hvad Georgia May Jagger nu vil gøre. Det skriver Grazia Magazine.
Hun forklarer, at idéen til at skrive en sang opstod spontant, mens hun hang ud sammen med sine to veninder og modelkolleger Cara Delevingne og Suki Waterhouse.
LÆS OGSÅ: Mick Jagger i topform
- En aften skrev vi bare en countrysang. Den handler om en pige, der kører derudaf uden nogle mænd, mens hun bare lytter til radioen og sådan, fortæller Georgia May Jagger til magasinet.
Selvom singlen endnu ikke har bevist værd som hit, er Jagger og resten af trioen optimistiske.
LÆS OGSÅ: Chok: Mick Jaggers kæreste fundet hængt
- Vi har faktisk lavet et par sange, fortæller hun.
Modeltrioen søgte undervejs hjælp og vejledning hos Georgia May Jaggers kæreste, musikproduceren Josh McLellan, som hjalp dem med at konstruere et vellydende country-track til pigernes tekst.
- Han hjalp os med at lave beatet og så skrev vi teksten, fortæller Georgia May Jagger.
LÆS OGSÅ: Mick Jagger poppede Julies Roskilde-mødom
De tre countrysangerinder in spe forventer dog at skulle investere noget mere arbejde i nummeret, før singlen er klar til at blive frigivet.
Adspurgt om de forventer at blive verdens første model-hitgruppe, svarer Georgia May Jagger:
- Måske. Men vi mangler lige et vers til. Den har kun ét.