Midt i rygtestorm: Sidney Sweeney sletter kyssebillede

LÆS OGSÅ: Brylluppet udskudt mellem Sydney Sweeney og Jonathan Davino
"White Lotus"-stjernen Sidney Sweeney er kendt for at holde sit privatliv, ja, privat, men lige nu befinder hun sig i en sand rygtestorm.
Først udskød hun brylluppet med den mangeårige kæreste Jonathan Davino med den begrundelse, at de begge var for travle i maj måned, hvor det var sat til.
Men ingen ny dato er siden blevet fundet, og imens er rygterne om knas i forholdet taget til.
27-årige Sweeney har ikke gjort meget for at benægte forholdskrisen. For eksempel har hendes posts på sociale medier primært været af vendinder og ikke af sin forlovede, rapporterer People Magazine.
Og ikke nok med det, så luger hun tilsyneladende også ud i allerede eksisterende fotos af 41-årige Davino. Eksempelvis er dette billede pist væk fra Instagram:

Sweeney har også været en tur i Afrika på safaritur uden kæresten, og senest har hun været indlogeret alene på et hotel i Beverly Hills, skriver People.
Endnu er intet meldt ud om, at de er på vej hver til sidst, men mon ikke den melding efterhånden er mere realistisk end en ny bryllupsdato.
LÆS OGSÅ: Brylluppet udskudt mellem Sydney Sweeney og Jonathan Davino