Jamie Dornan: Min mor døde af kræft
Jamie Dornan, 36, oplevede som ung den største sorg: Da han var 16 år døde hans mor af kræft.
Det er i forbindelse med et velgørenhedsarrangement, at den irske skuespiller taler åbent om, hvordan det var at miste sin mor i så ung en alder.
Moren døde af kræft i bugspytkirtlen, og i forbindelse med lanceringen af velgørenhedsorganisationen NIPanC på Mater Hospital i Belfast dukkede Dornan op for at støtte organisationen.
- Det har en konstant udviklende effekt på mig, det tab, og jeg ønsker det ikke for nogen, fortæller "Fifty Shades"-stjernen ifølge Press Association.
- Jeg føler, at det påvirker mig hver dag på måder, jeg er klar over og på nogle måder, jeg ikke er klar over, tilføjer skuespilleren.
- Men jeg er ikke alene om det, mange mennesker mister kære i en meget ung alder, fortæller Dornan, hvis mor fik konstateret kræft, da han var 14 og døde, da han lige var fyldt 16.
Jamie Dornan synger på "Fifty Shades Freed"-soundtrack
- Ethvert barn på den alder er naivt, men jeg føler, at jeg var særdeles ung og naiv på det tidspunkt, genkalder stjernen, der er far til to.
- Jeg var en smule bagud i forhold til mine kammerater, som jeg voksede op sammen med, men jeg blev nødt til hurtigt at blive voksen efter det, afslører han.
Her viser Jamie Dornan kæmpe bule i bukserne
Efter han mistede sin mor til kræft i bugspytkirtlen var det vigtigt for ham at støtte op om NIPanC, der kæmper for, at de, der bliver ramt af sygdommen, kommer bedst muligt gennem et behandlingforløb.
- Jeg tror ikke, der eksisterede noget på dette niveau (da hans mor var syg, red), lyder det fra Jamie Dornan.
- Det ville have været fantastisk at tale med andre mennesker, som gik gennem den samme forfærdelige situation, som vi gik gennem, forklarer skuespilleren.
- Jeg føler, det er et privilegium, at jeg kan spille en rolle i at vække opmærksomhed omkring denne sygdom, og jeg er fast besluttet på at prøve at hjælpe på de måder, jeg kan, for at ændre statistikkerne omkring denne sygdom, som stadig er meget dystre, og jeg tror ikke, der har været de store forbedringer de sidste 40 år, slår stjernen fast.
Privat danner Jamie Dornan par med skuespilleren Amelia Warner, og sammen har de døtrene Dulcie og Elva.