Hollywood30. april 2016

Hårdt Hollywood-liv II: - Min skilsmisse var grim

Skuespillerinden Kim Basinger måtte opdrage sin datter Ireland på utraditionel vis efter en hård skilsmisse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim-basinger.jpg
 (Foto: All Over Press)

Det er mere end 13 år siden, at skuespillerparret Alec Baldwin og Kim Basinger valgte at kaste håndklædet i ringen og blive skilt.

Hollywood-parret mødte hinanden under indspilningen af filmen "The Marrying Man", der har den danske titel "Brændende Kærlighed", og blev straks forelskede. Mindre end tre år efter blev Alec Baldwin og Kim Basinger gift.

Lykken varede dog ikke evigt, og i 2001 valgte skuespillerparret at blive skilt. Skilsmissen vakte pressens opmærksomhed, og under massiv mediebevågenhed valgte Alec Baldwin og Kim Basinger at dele forældremyndigheden over deres fælles datter Ireland.

I et nyt interview til det italienske modemagasin The Edit fortæller 62-årige Kim Basinger, hvordan den svære skilsmisse resulterede i, at hun valgte en alternativ opdragelse af datteren Ireland.

- Alec og jeg er på nuværende tidspunkt på god fod med hinanden, fortæller Kim Basinger til The Edit og uddyber:

- En skilsmisse er hårdt for et barn, uanset hvordan man vælger at gøre det. Vores skilsmisse var meget grim og offentlig. Derfor valgte jeg at opdrage Ireland på en meget ukonventionel måde, hvor jeg bare ønskede, at hun skulle være fri. Hvis hun ville have venner på besøg og skrive med tusser på væggene, så var det helt fint, siger Kim Basinger til The Edit.

Sponsoreret indhold