Modern Family-stjerne i sorg
Han er kendt i hele verden som den smilende, positive og modne Manny Delgado i TV-serien "Modern Family".
Men den sidste uge har det nok ikke været nemt at holde humøret oppe for den kun 18-årige Rico Rodriguez.
Hans far, Roy Rodriguez, døde nemlig pludseligt tidligere på ugen.
I weekenden blev han begravet, og nu har hans unge skuespillersøn taget sin egen afsked med faderen på sin Instagram-profil.
- Jeg kommer til at savne dine kram. Jeg kommer til at savne dine gode råd. Jeg kommer til at savne dit smil, og jeg kommer til at savne din latter, skriver han blandt andet til et billede af ham selv og sin far.
Heldigvis ser det ud til, at den unge stjerne kan se lyst på fremtiden.
Hans afsked indeholder i hvert fald også nogle ord om, at de nu skal leve videre.
- Jeg ved, at at du kigger ned på os lige nu og giver os grønt lyst til at komme videre. Jeg savner dig, far, skriver han.
Du kan se hele det rørende opslag her:
Modern Family-babe i bizar retssag
Rico Rodriguez har spillet med i "Modern Family" siden 2009, hvor han som 11-årig debuterede som Manny Delgado.
Her er han gået ind i alles hjerter, og landet over sidder "Moderns Family"-fans klar til at støtte den knuste dreng.