Hollywood23 timer siden

Netflix-stjerne Laura Prepon skal skilles

"Orange Is the New Black"-stjernen Laura Prepon skal skilles fra sin skuespillermand Ben Foster
Ben Foster og Laura Prepon skal skilles.
Ben Foster og Laura Prepon skal skilles.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Medina plaget af stalker i årevis: Nu er der endelig faldet dom

Efter seks års ægteskab er det slut mellem skuespillerinden Laura Prepon og manden Ben Foster.

Ifølge Page Six er det den 44-årige Foster, der har indgivet skilsmissebegæringen i Nashville, hvor parret til daglig bor med deres to børn.

Årsagen til bruddet er noteret som "uforenelige forskelle". I dokumenterne står der desuden, at parrets officielle seperationsdato er den 9. september.

Ifølge TMZ er Ben Foster flyttet til Los Angeles, mens "Orange Is the New Black"-stjernen er blevet i countrymusikkens hovedstad.

Ben Foster og Laura Prepon deler to børn, en pige og en dreng.
Ben Foster og Laura Prepon deler to børn, en pige og en dreng.
 Foto: Stewart Cook/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Parret mødte hinanden gennem Ben Fosters "That '70s Show"-show kollega Danny Masterson og i 2016 bekræftede de romancen.

I januar 2017 kom det frem, at parret ventede en lille pige. I februar 2020 kom endnu en guldklump til verden i form af en dreng.

Laura Prepon har tidligere dannet par med Christopher Masterson og Scott Michael Foster.

Der har også tidligere floreret rygter om, at hun skulle have haft en kort flirt med stjernen Tom Cruise i 2014. Forholdet er dog aldrig blevet bekræftet.

Sponsoreret indhold