Hollywood29. oktober 2015

"Niall Horan skal være ny James Bond"

... i hvert fald, hvis du spørger Daniel Craig. Agent 007-skuespilleren joker med sin betragtning i et nyt interview
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/daniel-craig-niall-horan-ny-james-bond-agent-007.jpg
 All Over

Billetterne til den nye James Bond-film, "Spectre", bliver revet væk, men hovedrolleindehaveren, Daniel Craig, har udtalt, at det bliver den sidste film med ham som Agent 007.

Nu er spørgsmålet så, hvem der i stedet skal spille rollen som James Bond. Hvis du spørger Daniel Craig selv, er svaret irske Niall Horan fra One Direction.

Niall har selv givet udtryk for sin drøm om hovedrollen som den ikoniske filmagent, og Daniel Craig giver sangeren fuld opbakning, efter han har hørt om den unge stjerners interesse.

- Det er aldeles fantastisk. Han ville yde den retfærdighed, fniser Daniel Craig i et interview med radiostationen Capital FM. Det skriver heat.

Niall Horan har endnu ikke den store skuespilerfaring. Han har medvirket i et hav af optagelser som sig selv, men han har stadig sin filmstjernedebut til gode.

One Direction holder dog en planlagt pause fra marts og et års tid frem, hvor sangeren har mulighed for at forfølge skuespillerdrømmen. Indtil videre har han afsløret sine planer for pausens allerførste dag:

- Jeg skal nok ud at købe julegaver, fortæller Niall Horan, som dog ved nærmere eftertanke først vil tage en lur og spille golf.

Her kan du se alle One Direction-medlemmernes planer for den første dag i pausen:

Kunne du forestille dig Niall Horan i rollen som James Bond?

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold