Hollywood8. november 2008

Nicole Kidman: Som dansk transseksuel

Den australske skuespiller spiller hovedrollen i ny film om verdens første kønsskifteopererede mand, danskeren Einar Wegener
Umiddelbart er der ikke meget mand over Kidman
Umiddelbart er der ikke meget mand over Kidman
 Foto: All Over

I en ny film om et dansk kunstnerpar i 1930'ernes København vil den australske filmstjerne Nicole Kidman indtage rollen som verdens første kønsskifteopererede mand. Kidman vil i filmen være gift med sin ligeledes australske kollega Charlize Theron. Det skriver hjemmesiden hollywoodreporter.com.

Kidman vil både spille hovedrollen i og være producer på filmen "The Danish Girl", som er baseret på en sand historie om de danske kunstnere Einar og Greta Wegener. Deres ægteskab tog en skarp drejning efter en tilfældig hændelse i 1925, hvor Einar (Kidman) accepterer at sidde model for Greta (Theron), så hun kan færdiggøre et billede af en kvinde.

Deres portrætter blev vildt populære i 1920'ernes København, og efter nogen tid står det klart for dem begge, at der inden i Einar findes en kvinde, som kæmper for at komme ud. Einer gennemgår i 1931 verdens første kønsskifteoperation på Dresdens Kvindeklinik i Tyskland. En operation, som chokerer verden og truer parrets kærlighed.

Sponsoreret indhold