Øv! Nu aflyser Selena sin danske koncert
Der kommer helt sikkert til at være en hel bunke teenagepiger, der bliver kede af det, når de hører, at Selena Gomez har aflyst den koncert, som hun skulle have spillet i København den 15. oktober.
Tidligere i dag kom det frem, at Selena havde brug for en pause, men på det tidspunkt var det ikke klart, om den danske koncert blev aflyst.
- Selena Gomez har i dag oplyst at hun aflyser den europæiske del af sin Revival Tour, skriver Live Nation, på det event, der er oprettet til koncerten på Facebook.
Sangerinden oplyser selv, at det er sygdommen lupus, som hun sidste år fortalte, at hun lider af, der er skyld i, at hun nu aflyser.
- Som mange af jer ved, så fik afslørede jeg, at jeg led af lupus sidste år. En sygdom, der kan give mange forskellige bivirkninger. Jeg har opdaget, at angst, panikanfald og depression kan være en bivirkning ved lupus. Jeg vil gerne være proaktiv og fokusere på at bevare mit gode helbred, og jeg har besluttet, at den bedste måde at gøre det, er at tage fri et stykke tid. Tak til alle mine fans, der støtter mig. I ved, hvor meget I betyder for mig, men jeg bliver nødt til at håndtere dette. Jeg ved, at jeg ikke er alene, og ved at dele dette, håber jeg, at andre vil finde modet til at adressere deres problemer, skriver Selena i en besked til sine fans.
Har du billet til koncerten, kan du få den refunderet ved at kontakte Ticketmaster.
Se flere billeder af 24-årige Selena i galleriet herunder