Hollywood29. august 2018
Ikke særligt romantisk: Nu afslører han, hvordan han friede til Ariana
Pete Davidson og Ariana Grande blev forlovet i juni, men han gjorde ikke særligt meget ud af frieriet
Af Emil Minana
Foto: All Over Press
Ariana Grande og Pete Davidson skal giftes til næste år, efter han friede til hende tilbage i juni.
Nu fortæller han, hvordan han friede til Ariana, og vi må bare sige, at det altså ikke var særligt romantisk.
Han fortæller om frieriet i et interview med det amerikanske magasin Variety.
- Jeg havde ikke lyst til at gøre noget corny. Vi var i sengen, efter vi havde set en film, og jeg spurgte: "Vil du gifte dig med mig". Det var rimeligt dope, fortæller Pete til magasinet.
Vi ved nu ikke, hvor dope det lyder. Vi ved bare, at der er ikke er meget eventyr over det.
Selvom Pete altså ikke gjorde særligt meget ud af frieriet, har han alligevel brugt en pæn sum penge på forlovelsesringen.
- Jeg føler, at jeg har vundet en konkurrence, lød det kækt fra den 24-årige komiker, før han tilføjede, at han er blevet stoppet på gaden flere gange, efter forlovelsesnyheden slap ud: - En fyr stoppede mig på gaden og sagde, at jeg havde givet ham håb, lød det grinende fra Pete Davidson. Parret har lavet flere permanent kærlighedserklæringer til hinanden på kroppen. De har nemlig fået flere tatoveringer, der har masser af betydning. Pete har blandt andet fået Arianas signatur-kaninører tatoveret bag øret. Artiklen fortsætter efter billedetOgså Ariana har været under nålen. Hun har blandt andet fået nummeret "8418" tatoveret. Og det nummer er helt specielt for Pete Davidson. Hans far, Scott Davidson, var en af de mange brandfolk, der omkom i terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001. Og Scott Davidson havde nummeret 8418 som sit unikke identifikationsnummer hos New Yorks brandvæsen, og Ariana Grande ærer på den måde sin afdøde svigerfar, som hun aldrig nåede at møde.