Nu afsløres detaljer om den nye Zoolander
Det er 14 år siden, at den mandlige model Derek Zoolander reddede den malaysiske premierminister fra at blive myrdet.
Nu vender den selvoptagede model tilbage i filmen Zoolander 2, og søndag blev flere detaljer om filmen endelig afsløret.
Traileren til den nye film, der egentligt allerede fik sin online-debut lørdag, blev officielt frigivet søndag.
Den nye trailer giver et unikt indblik i Derek Zoolanders hjerne, og Zoolander afbryder fortælleren, der forsøger at gøre seerne klogere på "Big Bang-teorien".
- Hvis Gud findes, hvorfor skaber han så grimme mennesker?, siger Derek Zoolander i traileren.
[node:aller-related-content]
Efterfølgende diskuteres der i ægte Zoolander-stil, om hvordan logoet til filmen skal se ud. Der er altså lagt op til skæve, underlige og sjove vittigheder, som man kendte dem fra den første Zoolander film.
Skuespilleren Ben Stiller vender tilbage for at spille hovedrollen Zoolander, og seerne vil også opleve gæstestjerner som Kristin Wiig, Billy Zane, Fred Armisen, Justin Bieber, Kim Kardashian og Kanye West.
Du kan se den officielle trailer her: