Hollywood14. april 2017

Officielt: Nu bliver Ben og Jen skilt

Det er efterhånden to år siden, at Ben Affleck og Jennifer Garner annoncerede, at de var gået fra hinanden. Først nu har de dog sendt skilsmissepapirerne ind
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/18.02626491.jpg
 (Foto: All Over Press)

Nu er det helt officielt slut mellem Ben Affleck og Jennifer Garner.

Parret har nemlig endelig søgt om skilsmisse, efter de for snart to år siden annoncerede, at de var gået fra hinanden.

Det har E!News fået bekræftet.

Ben og Jennifer har tidligere fortalt, at de vil være sammen om opdragelsen af deres tre børn, og noget tyder på, at de stadig har planer om det.

Ifølge E!News har parret nemlig søgt om fælles forældremyndighed, ligesom at alle skilsmissepapirerne er indsendt samlet.

Selvom parret gik fra hinanden tilbage i 2015, så har både Ben og Jennifer talt godt om den anden i adskillige interviews.

- Jen er en superheltemor. Hun er en fantastisk mor, og jeg er virkelig heldig at have hende som partner og co-forældre til de her børn. Vi gør vores bedste, vi sætter dem først. Det er det, vi gør, fortalter Ben Affleck sidste år til E!News.

Ben Affleck og Jennifer Garner mødtes under optagelserne til filmen "Daredevil" i 2003. Parret slog pjalterne sammen ved et bryllup to år senere, i 2005.

Sammen har de børnene Violet, Samuel og Seraphina.

Se flere billeder af Ben og Jen i galleriet herunder

Jennifer Garner og Ben Affleck 20092016

Sponsoreret indhold