Hollywood12. juni 2018

Efter at have datet i få uger: Nu er Ariana Grande forlovet

Ariana Grande og Pete Davidson spilder i hvert fald ikke tiden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ariana-grande-01062018.jpg
 Foto: All Over Press

Det går lige nu så hurtigt med Ariana Grandes kærlighedsliv, at selv gossipmedierne i USA har svært ved at følge med.

For blot få uger siden begyndte sangerinden at date komikeren Pete Davidson. Og nu er parret blevet forlovet. Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt Page Six.

Egentlig blev Ariana og Pete meget hurtigt kærester. Det kom officielt frem 30. maj og på det tidspunkt var kun nogle uger siden, at 24-årige Grande var blevet single.

I hvert fald kom det frem i offentligheden i starten af maj, at hun og hendes kæreste gennem to år, rapperen Mac Miller, var gået hver til sit.

Men hun skulle tilsyneladende ikke bruge længe på at komme sig over bruddet og fandt hurtigt Pete Davidsen.

De understregede hurtigt, at de tager deres tre uger gamle forhold seriøst, da Pete Davidson i sidste uge stolt kunne fremvise, at han havde fået lavet to tatoveringer til ære for Ariana.

En af dem viser en bunny-maske, som er magen til den, Ariana har på på coveret af sit første album, "Dangerous Woman". Den anden er hendes initialer, som Pete har fået tatoveret på sin tommelfinger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ariana gæstede havde for nylig et interview med iHeartRadio, som har lagt et billede af sangerinden på Instagram.

På billedet kan man ane noget, der i den grad ligner en forlovelsesring.

Sponsoreret indhold