Hollywood16. maj 2018

Nu er Spice Girls' comeback skrevet ind i kalenderen

Mel B afslører, hvornår Spice Girls gør deres længe ventede comeback
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/spice-girls-16052018.jpg
 Foto: MEGA

Så kan du godt booke september måned i år.

Der gør 1990'er-stjernerne Spice Girls deres længe ventede comback.

Det fortæller kryddersilden Melanie Brown ved magasinet HELLO!'s 30 års fødselsdag.

- Aftalerne er på plads, og papirerne er underskrevet, og vi ser ALLE FEM frem til at optræde på scenen igen, siger Mel B.

Og med understregningen af, at det er alle de fem kryddersild, der vender tilbage til scenen har Mel B. også afværget alle spekulationer om, hvorvidt Posh Spice alias Victoria Beckham er en del af comebacket - det er hun.

Op- og nedturene for de mange fans, der har ventet på nyt om det ikoniske kvindebands eventuelle comeback har været mange, men nu har de endelig noget at se frem til.

Hvorvidt der er tale om en eller få enkeltstående koncerter eller en længerevarende turné er endnu uvist, lige som det heller ikke er afsløret, hvor de fem pop-sild gør comeback.

Spice Girls blev opløst tilbage i 2001, men var så på turné igen i 2007-2008 og har optrådt ved enkelstående lejligheder - det skete senest i forbindelse med OL i London i 2012.

Men i november sidste år intensiveredes rygterne om en genforening.

Det var avisen The Sun, der kunne breake den glædelige nyhed.

Ifølge avisen havde der fundet en række hemmelige samtaler sted hen over sommeren 2017 med det formål, at lave et fuldgyldigt comeback med alle fem oprindelige medlemmer, Melanie Brown, Melanie Chisholm, Emma Bunton, Geri Halliwell og Victoria Beckham.

Dengang lød det, at der kommer 'ny' gammel musik på gaden fra kryddersildene i form af et opsamlingsalbum, og så medvirker de alle fem i TV-program om den populære pigegruppe, der blev dannet i 1994 og som med 85 millioner solgte enheder stadig er den bedst sælgende pigegruppe nogensinde.

Tilbage i marts i år fortalte Melanie C., der ellers tidligere har afvist et comeback, at Spice Girls var tilbage sammen som i 'gamle dage'. - Vi har den samme manager som tilbage i 1990'erne, og vi taler om muligheder for fremtiden. Der er ikke planer for, at vi skal optræde sammen i den nærmeste fremtid, men der er en masse andre ting på bedding, sagde Melanie Chisholm i marts. Gensynet med de andre var en god oplevelse. - Lige som med alle andre vennegrupper, der har travlt og bor forskellige steder, så ser vi hinanden enkeltvis. Det er svært for os at samles alle fem, fordi vi har familier og karirerer hver for sig, så det gjorde det helt specielt, at vi kunne mødes og tale om fremtiden, sagde Melanie C. I februar var Melanie B. ude med lidt af en kioskbasker, da han sagde, at gruppen skulle spille til Meghan Markles og prins Harrys bryllup på lørdag. Men det viste sig at være en 'and', og TMZ kunne for nylig rapportere, at Spice Girls ikke laver en pop-up-koncert ved brylluppet, hvor alle fem medlemmer i øvrigt er inviteret. Se galleri fra Spice Girls' 20 års jubilæum:

Spice Girls 20 års jubilæum

Sponsoreret indhold