Skilt efter 22 år: Nu har Ewan McGregors "elskerinde" forladt ham
Sidste år kom dem frem, at Ewan McGregor, 46, efter 22 år og fire børn skulle skilles fra konen Eve Mavrakis.
Årsagen skulle angiveligt findes i McGregors "Fargo"-kollega Mary Elizabeth Winstead, som den skotske skuespiller nu havde fundet kærligheden med.
Men nu er forholdet mellem Ewan McGregor og Mary Elizabeth Winstead angiveligt forbi.
- Mary hadede ydmygelsen ved at blive kaldt en homewrecker, forklarer en kilde til magasinet Star ifølge Metro.
- Ewan besluttede sig for at smide sit ægteskab væk for Marys skyld, og nu ser det ud til, at han har mistet begge dele, tilføjer insideren.
Rygterne om en skilsmisse opstod i efteråret i kølvandet af, at 46-årige McGregor blev set i hed nærkontakt med "Fargo"-kollegaen Mary Elizabeth Winstead, og en kilde tæt på familien afslørede over for People, at McGregor og konen har været separerede siden maj.
The Sun kunne søndag vise billeder af "Star Wars"-stjernen, der kissemissede med Mary Elizabeth Winstead på en café i London.
- De sad opslugt i dyb samtale og var sammen i mere end en time. Da de forlod stedet, hoppede hun bag på Ewans motocykel, og de kørte væk sammen, afslører et vidne til The Sun.
Ewan McGregor og Mary Elizabeth Winstead spiller over for hinanden i TV-serien "Fargo", hvor de blandt andet også har indspillet hede sexscener sammen, og McGregor har også figureret på skuespillerindens Instagram-profil.
McGregor og grænsk-franske Mavrakis mødte hinanden under indspilningerne af TV-dramaet "Kavanagh QC" i 1995, hvor hun arbejdede i kostumeafdelingen. Kort efter fik han sit internationale gennembrud som heroin-afhængig i filmen "Trainspotting".
Parret blev gift i 1995 og flyttede derefter til Los Angeles. Parret har sammen fire døtre, hvoraf en af dem er adopteret fra Mongoliet.
46-årige Ewan McGregor har tidligere fortalt, at han, før han mødte sin kone, havde været sammen med et utal af kvinder.
Men da han mødte Eve vidste han, at det var hende, han ville være sammen med.
- Jeg vidste med det samme, at jeg virkelig gerne ville være sammen med hende. Jeg havde lyst til at være sammen med hende på en anden måde end de mange andre kvinder, jeg har været sammen med op til det tidspunkt. Og tog ikke fejl, jeg tog den rigtige beslutning, har Ewan fortalt i Jonathan Ross Show.
Hollywood-par skal skilles efter 14 år
McGregor har gentagne gange måtte afvise, at han har haft sidespring med de kvinder, han spillede over for på film.
I 2001 afviste han, at han havde en affære med Nicole Kidman, som han spillede overfor i musicalfilmen "Moulin Rouge".
I 2010 måtte han igen lægge ører til rygter om, at han kom lidt for tæt på Melanie Laurent, som han spillede over for i "Beginners".