Hollywood27. september 2016

Nu kommenterer Anistons mand på skilsmisse

Justin Theroux synes, at det er synd for Angelina og Brads seks børn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/18.02947960.jpg
 Foto: AOP

LOS ANGELES/SE og HØR: Jennifer Aniston er tavs, men hendes mand vil gerne tale.

Nu tager Justin Theroux bladet fra munden og kommenterer på Brad Pitt og Angelina Jolies skilsmisse, der har kastet børnene Shiloh, Zahara, Vivienne, Maddoz, Pax og Knox ud i en helt ny situation: Jolie kræver, at hun får den absolut fulde forældremyndighed over samtlige unger, fordi hun mener, at Pitt har slået et af børnene.

- Som et skilsmissebarn kan jeg sige, at det er frygteligt for de børn. Og det er alt, hvad jeg har at sige, siger Theroux i forbindelse med et pressemøde på den kommende film, "The Girl on the Train".

Men Theroux stoppede ikke ved det. Han kom også med en bredside til pressen for at svælge i skilsmissen.

- De (Pitt, Jolie og børnene, red.) har det dårligt. Der er tilsyndeladende en endeløs appetit for skodhistorier, på trods af at de fleste ikke vil indrømme det. Men folk lapper det jo i sig alligevel, og de køber det. Det er chokerende, at folk vil bruge så meget tid den historie, når man tænker på, hvad der ellers foregår i verden, siger Justin.

Se flere billeder af Aniston og Theroux her.

Jennifer Aniston og Justin Theroux

Sponsoreret indhold