Hollywood10. februar 2016

Nu rabler det helt for Kanye: "Cosby er uskyldig!"

Kanye West i stærk modvind i USA, sent tirsdag.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.4528017a.jpg
 All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Pinligt og langt, langt over grænsen.

Kanye West, kongen af poppet politisk ukorrekthed, overgik tirsdag aften sig selv.

Det gjorde han på Twitter ved at erklære, at skuespilleren Bill Cosby er en uskyldig mand.

- BILL COSBY INNOCENT!!!!! (Bill Cosby, uskyldig, red.), tweetede Kanye, 38.

Det kommer på et tidspunkt, hvor 78-årige Cosby er anklaget for at have voldtaget sin kollega fra Temple University, Andrea Constand. Sagen er i gang i staten Pennsylvania, hvor en dommer forleden afslog Cosbys første forsvar. Skuespilleren er også blevet anklaget for at have voldtaget over 50 kvinder, men han kommer formentlig aldrig til at bøde for voldtægterne, da de fleste af sagerne simpelthen er forældede.

Cosby er allerede lagt totalt på is i hele USA. Han er fyret fra samtlige jobs, han har mistet titler - og man kan ikke finde en eneste TV-kanal i USA, der genudsender 'The Cosby Show'. Han er persona non grata i hele 'Guds Eget Land'. Ingen hverken tør eller vil røre Cosby med en ildtang.

TMZ spekulerer i, om Kanyes stunt simpelthen handler om, at han forsøger at drage opmærksomhed, fordi han torsdag kommer med et nyt album. I så fald bliver tweeten endnu mere pinagtigt.

Hele Kardashian-klanen må også sidde derhjemme og undre sig - Kanyes kone, Kim Kardashian - fløj tirsdag til New York City. Mon ikke hun vil tale et alvordsord med sin nu skandaleramte mand.

Det er ikke første gang, Kanye kommer med mærkelige udtalelser. Sidste år erklærede han blandt andet, at han ville være USAs præsident i 2020. Et udsagn, der er blevet en folkevittighed i hele landet.

Sponsoreret indhold