
Nu taler Kim heller ikke med Caitlyn

Det er efterhånden kun Caitlyn Jenners biologiske børn, der gider have noget med hende at gøre.
Både Khloé og Kris gider hende ikke længere, og nu melder Kim Kardashian sig i koret af folk, der er trætte af Caitlyn.
Kim og Caitlyn har i hvert fald ikke talt sammen i et godt stykke tid, det bekræfter Caitlyn Jenner i et interview med australske Today.
- Jeg elsker Kimberly, jeg synes, hun er et fantastisk menneske. Men for at være ærlig, jeg har ikke talt med hende i lang tid. Jeg prøver at lade alt falde til ro. Jeg holder mig på afstand, fortæller Caitlyn i interviewet.
Derefter langer hun ud efter hele Kardashian-klanen.
- Der er en masse drama i Kardashian-familien. Det her er min bog og min holdninger omkring de ting, der er sket med mig og min familie, fortæller Caitlyn i interviewet.

Caitlyn Jenner har også tidligere været ude og fortælle, hvordan Khloé ikke har villet tale med hende i over to år.
- Hun vil ikke tale med mig. Hun har ikke talt med mig i to år. Det er meget trist. Jeg var meget, meget tæt med Khloé. Jeg mener, jeg opdragede hende i 23 år. Jeg mødte Khloé, da hun var fem år gammel, fortalte Caitlyn i et interview tidligere på året.
Det er Caitlyns bog "The secrets of my life", der har sat fut under familiefejden. Hendes mange udtalelser om Kris Jenner er nemlig ikke faldet i god jord hos resten af familien.

Nu får Kim også sit helt eget realityshow
Du kan se flere billeder af Caitlyn Jenner i galleriet herunder
Caitlyn Jenner før og nu
