Hollywood10. september 2017

Nu taler Kim om den kommende familieforøgelse

Kim Kardashian og Kanye West skulle ifølge flere medier vente barn til januar via en rugemor, nu kommenterer Kim på historierne
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08663408.jpg
 Foto: All Over

De seneste par uger er det strømmet ud med nyheder i de amerikanske medier om, at Kim Kardashian og Kanye West venter barn til januar.

Denne gang er det dog ikke Kim, der er gravid igen, men derimod en rugemor, der venter parrets tredje barn.

Indtil videre har hverken Kim eller Kanye dog kommenteret nyheden. Lige indtil nu.

Det amerikanske underholdningsmagasin E!News mødte nemlig Kim Kardashian under New York Fashion Week, hvor de spurgte hende om den kommende familieforøgelse.

Og selvom Kim ikke vil bekræfte, at der er en lille ny på vej, så fortæller hun, at de fortælle om det, når de er klar.

- Jeg har helt klart set en masse ting, men vi har aldrig bekræftet noget. Så jeg tror, at når vi er klar til at snakke om det, så gør vi det, fortæller Kim til E!News.

Samtidig kommer hun med en opsang til de mange amerikanske medier, der har skrevet nyheden.

- Jeg synes, at det er vildt invaderende, når folk bare... Der er så mange detaljer derude, og jeg har aldrig hørt noget af det. Jeg har har aldrig hørt det. Men altså, vi har ikke bekræftet noget, og det er det. Jeg fortæller det, når vi er klar, fortsatte Kim.

Et af de medier, der mener at vide meget om den kommende familieforøgelse er TMZ, de skrev forleden, at parret venter en lille pige.

US Weekly har også været i gang med at skrive om den kommende familieforøgelse. Ifølge dem, så skulle den nye baby komme til verden i januar, og de mener også at vide, at rugemoren er en erfaren rugemor, der har prøvet at bære et andet pars barn tidligere.

Allerede i juni kom det frem, at parret havde hyret en rugemor. På det tidspunkt var det ikke klart, hvornår parret forventede at blive forældre igen.

Kim og Kanye har længe fortalt, at de gerne vil have et barn mere, men efter komplikationer i forbindelse med Kims to første graviditeter, har lægerne frarådet hende at få flere børn selv. - Jeg kan ikke få flere børn... Det er det værste, har Kim fortalt til sin gode ven Jonathan Cheban i et afsnit af "Keeping up with the Kardashians". Også på Kims blog har hun været meget åben omkring de komplikationer, der har været i hendes to første graviditeter. - Min læge blev nødt til at stikke hele armen ind i mig, for at få min moderkage til give slip. Han skrabede den væk fra min livmoder med sine fingernegle. Hvor ulækkert og smertefuldt. Min mor græd, hun havde aldrig set noget lignende før. Selve fødslen var forholdsvist nem, men at skulle igennem det der, var den mest smertefulde oplevelse i mit liv, har Kim tidligere skrevet på sin blog.

Så meget betaler Kim og Kanye for deres rugemor

TMZ har tidligere beskrevet, hvor mange penge Kim og Kanye betaler til deres rugemor. Hun får nemlig 45.000 dollars fordelt over 10 måneder, hvilket svarer til, at hun får 30.000 kroner om måneden. Altså 300.000 kroner i alt.

Derudover kan der komme nogle ekstra tillæg. Hvis det fx skulle ske, at rugemoren bliver gravid med mere end et barn, så vil hun få 5000 dollars pr. ekstra barn, hvilket svarer til 33.000 kroner.

Skulle det ske, at rugemoren efterfølgende ikke vil være i stand til at blive gravid igen, så udløser det 4000 dollars, hvilket svarer til 27.000 kroner.

Samtidig er der en masse regler, som rugemoren skal overholde. Hun må fx ikke ryge, drikke eller tage stoffer. Hun skal også afholde sig fra at have sex i ugerne optil, at det befrugtede æg sættes op i hendes livmoder. Hun må ikke gå i jacuzzi eller sauna, hun må ikke håndtere kattegrus, farve sit hår, drikke mere end en kaffedrik om dagen, elle spise rå fisk under graviditeten.

Du kan se flere billeder af Kim Kardashian West og Kanye West i galleriet herunder

Kim Kardashian og Kanye West (billeder af dem sammen gennem årene)

Sponsoreret indhold