Hollywood26. januar 2016

Nu tør børnene ikke være alene med Charlie Sheen

TRIST SKÆBNE: Ungerne er ikke trygge i Sheens selskab, hævder kilder i Hollywood.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/web1_charlie_sheen_aop.jpg
 (Foto: All Over Press)

LOS ANGELES/SE og HØR: Ren Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

50-årige Charlie Sheens problemer rammer nu hans allerkæreste, børnene. Mandag kunne en kilde i New York Post berette, at Sheens to børn, Sam, 11, og Lola, 10, simpelthen er bange for deres berømte far - navnligt på grund af hans vredesudbrud, hvor han skifter personlighed på et splitsekund.

- Det er voldsomt, og de er bange. Selvom de elsker deres far, har de f.eks. ikke lyst til at overnatte hos ham. De har slet ikke lyst til at være alene med ham, siger den velorienterede kilde til Page Six-klummen.

Og det er nu blevet en problem for alle parter. For selvom børnenes mor, Denise Richards, er okay med, at Charlie ser børnene, så er det svært at få til at ske, når børnene faktisk ikke selv vil se Charlie. Og så bebrejder Charlie Denise i stedet for at finde frem til kernen af problemet, står der i klummen.

Charlies PR-folk og Denises-PR-folk har hele weekenden brugt Page Six til mudderkastning. Og tilsyneladende fortsætter det den kommende uge.

Denise har stævnet Charlie og kræver knap 8 millioner i erstatningen, fordi hun siger, at hun blev smidt ud af et hus, Sheen lejede til hende.

Sponsoreret indhold