Hollywood13. november 2018
Nu ved vi, hvornår sidste sæson af "Game of Thrones" får premiere
Der er kun seks måneder til, at vi finder ud af, hvad der kommer til at ske i sidste sæson af "Game of Thrones"
Af Emil Minana
Foto: HBO
Kan du heller ikke vente til sidste sæson af "Game of Thrones" bliver sendt, så er der gode nyheder.
Der er nemlig kun seks måneder til, at den sidste sæson af den populære serie får premiere på HBO.
Det afslører HBO selv i dag.
- Hvert slag. Hvert forræderi. Hver risiko.Hver kamp. Hvert offer. Hvert dødsfald. Det har alt sammen været #ForTheThrone. Sidste sæson af "Game of Thrones" får premiere i april 2019, skriver HBO på Facebook. Artiklen fortsætter efter videoen
Den endelige premieredato er endnu ikke blevet offentliggjort, men nu ved vi da i det mindste, hvilken måned serien får premiere. HBO-hittet "Game of Thrones" er baseret på George R.R. Martins fantasyserie "A Song of Ice and Fire". Sæson for sæson er seriens popularitet bare steget og steget. Den første sæson havde et gennemsnit på 2,5 mio. seere, mens den seneste, syvende sæson blev set af i gennemsnit mere end 30 mio. seere.
Sikkerheden i top
Sikkerheden og hemmelighedskræmmeriet omkring den ottende og sidste sæson af HBO-hittet "Game of Thrones" er vanvittig høj.
Rygterne har floreret om, at der skulle indspilles flere alternative afslutninger for at gardere sig mod læk, og det er også kommet frem, at manuskripterne, der afslører skæbnerne for alle i Westeros, er gemt bag en digital lås og slå.
- Men jeg græd til sidst, indrømmede skuespilleren i et interview sidste år.