Numserystende sang-latina er verdens mest likede
Hvis du kigger på dit vennetal på det sociale medie Facebook og føler dig godt tilfreds, så skal du med al sandsynlighed forberede dig på at blive en smule misundelig, når du klikker ind på den colombianske sangerinde Shakiras side.
Med sine 86,3 millioner "likes" er hun nemlig den mest populære på Facebook. Det offentliggjorde den numserystende sangerinde på sin personlige side fredag den 21. marts.
Læs også: Shakira vild med Ole Henriksen
- Wow. Jeg har lige fået at vide, at jeg nu har verdens mest fulgte side på Facebook! Jeg kan stadig ikke tro det! skriver hun som billedtekst til et luftkyssende selvportræt.
Læs også: Se de nuttede billeder af Shakiras søn
- Jeg har altid gerne ville have mange venner, men forestillede mig aldrig, at det ville blive så mange. 86 millioner! Så ydmyg og kan ikke takke jer nok for jeres støtte. Jeg føler mig så heldig, at jeg har jer. Kæmpe kys! For evigt taknemmelig, slutter hun.
På andenpladsen finder man hendes kollega Rihanna, der må tage sig til takke med blot 86,2 millioner følgere.
Shakira udgiver sit nyeste, selvbetitlede album tirsdag den 25. marts.
Se en prøve på de sexede bevægelser her:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Newspaq