Hollywood26. april 2016

Ny ’Baywatch’ på ikonisk løbetur… men om lidt går det galt

Det gik ikke stille for sig, da det nye hold ’Baywatch’ begav sig ud på den ikoniske løbetur på stranden iført det røde badetøj. For pludselig tog Zac Efron en vaskeægte maveplasker i sandet – og det fik naturligvis de andre stjerner til at kigge bekymret. Se billeder fra hans ”sand-styrt” lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bay.jpg
 Foto: All Over

Hvem husker ikke de ikoniske scener, hvor C. J. Parker, Mitch Buchannon og co. løb gennem sandet iført deres stramtsiddende røde, badetøj?

Ja, det er særligt sådanne scener, man husker, når man tænker tilbage på alletiders TV-serie ’Baywatch’.

Den populære serie genopstår som film i 2017 (jubii!), og i den anledning er de nye ’Baywatch’-stjerner i fuld gang med at gøre det gamle hold kunsten efter.

21. april løb de nye livreddende skuespillere så den ikoniske tur på stranden i Savannah, Georgia – og den tur gik bestemt ikke stille for sig.

For pludselig tog Zac Efron en vaskeægte maveplasker i sandet, og hans styrt fik naturligvis de andre til at kigge en anelse bekymret.

Du kan se billeder af hans "styrt" i galleriet nederst i artiklen.

Heldigvis var skuespillerens styrt… ja… skuespil. Han luftede nemlig sine akrobatiske evner i sandet, mens de løb.

Den nye film har – ud over en akrobatisk Zac Efron – også Dwayne The Rock Johnson og Kelly Rohrbach på rollelisten.

Den kommende ”Baywatch”-film får premiere i 2017.

Den populære ”Baywatch”-serie kørte fra 1989-2001 og var så populær, at den ifølge Guiness Rekordbog er den mest sete TV-serie – nogensinde!

Du kan se alle billederne af en akrobatisk Zac Efron i galleriet herunder:

Zac Efron falder på stranden iført 'Baywatch'-tøj

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_46.png

Sponsoreret indhold