Hollywood4. oktober 2018

Ny musik og ny turné: Westlife bekræfter comeback

Det irske boyband, Westlife, genopstår med nyt album og ny turné
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/westlife-04102018.jpg

Seks år efter at det irske boyband, Westlife, knuste tusinder af hjerter med medddelelsen om, at de havde optrådt sammen for sidste gang og ville lægge bandet i graven, kan fans af de irske fyre nu godt begynde at glæde sig.

For bandet har været i pladestudiet og indspillet et helt nyt album og har indgået en helt ny pladekontrakt med Universal Records.

Det skriver flere britiske aviser.

Og bandet har selv bekræftet genforeningen og det kommende album og turné.

Det sker i en kort video på Twitter, hvor de glade bandmedlemmer kommer smilende ind i billedet og hilser hjerteligt på hinanden og sætter sig på hver sin stol og siger:

- Hej. Vi er Westlife, efterfulgt af teksten 'Ny musik. Ny turné. Kommer snart.

Westlife havde fem medlemmer frem til 2004, da Brian McFadden valgte at stoppe og indlede en solokarriere.

Men de fire andre Shane Filan, Kian Egan, Nicky Byrne og Mark Feehily fortsatte som Westlife helt frem til 2012, hvor bandet gav en totalt udsolgt afskedskoncert på hjemmebane på Croke Park i Dublin.

Allerede for et år siden rumlede det med rygter om en genforening.

- Jeg ville elske, hvis vi kunne blive genforenet, og jeg er sikker på, at de andre har det på samme måde, sagde Nicky Byrne til independent.ie i november sidste år.

Og nu er det endelig sikkert, at de fire mænd, der alle er tæt på 40 år, igen kommer til at optræde og lave musik sammen.

– Vi har virkelig savnet hinanden meget. Og vi har savnet at stå på scenen sammen foran vores fans. Så vi ses snart, siger Shane Filan til The Sun. Og der er tale om en stor turné. - Nu har vi lavet ny musik, som vi ønsker at udbrede til hele verden. Som tiden er gået har vi indset, hvor meget Westlife har betydet for os og vores fans, tilføjer Filan. Bandet planlægger en stor stadion-turné i 2019. Hvilke lande der får besøg af det gendannede irske boyband er dog endnu ikke besluttet. På Twitter er der stor glæde over genforeningen
Britiske medier spekulerer i, om pop-ikonet Ed Sheeran har skrevet Westlifes comeback-single, men det er endnu ikke bekræftet. Westlife fik - godt hjulpet af X Factor-mogulen Simon Cowell - sit gennembrud i 1998. Og frem til 2012 hærgede de hitlisterne og solgte mere end 50 millioner plader. De udgav 11 album, og syv af dem strøg helt til tops på den britiske album-hitliste.
Blandt deres mest kendte og populære sange er "I Wanna Grow Old With You", "Flying Without Wings", "If I Let You Go", "Swar It Again" og "Queen Of My Heart".

Sponsoreret indhold