Se gæstelisten: Obamas sidste fødselsdag i Det Hvide Hus
LOS ANGELES/SE og HØR: Obama går måske hen i historien som den mest hippe præsident nogensinde.
Og forleden fejrede han sin 55 års fødselsdag. Det bliver Baracks sidste af slagsen i Det Hvide Hus. Næste år vil han blot kunne stå og vinke efter enten Hillary Clinton eller Donald Trump på græsplænen foran.
Mandag kunne avisen New York Post afsløre, hvem gæsterne var til festen. Måske ikke overraskende talte listen en række af Hollywoods mest prominente mennesker. Nick Jonas, Ellen DeGeneres, Magic Johnson, Kendrick Lamar, Timbaland, Sarah Jessica Parker, Stevie Wonder og Usher sad bænket til den overdådige middag på den prominente adresse, 1600 Pennsylvania Avenue.
Usher optrådte også - og så fik gæsterne overtalt Sir Paul McCartney til give et nummer, fortæller en insider til festen.
Desuden var det "Mrs. O", Michelle, der havde organiseret gildet.
Obama (D) nyder lige nu det sidste halve år som præsident. I midten af januar 2017 overdrager han nøglerne. Lige nu kan han glæde sig over, at hans "approval rating" - altså hans karakter fra det amerikanske folk, er meget god. 54 pct. synes lige nu, at Barack har været en succes som USAs 54. præsident i rækken. Det er samme karakter som den ekstremt populære Ronald Reagan (R) fik på dette tidspunkt i sin anden valgperiode.
Se galleri af en Halloweenfest hos USAs førstefamilie her: