Olivia Newton-Johns kæreste forvandt sporløs, men nu...
Han forsvandt som dug for solen under en fisketur i 2005. Men nu er der chokerende nyt om Patrick McDermott, der havde datet ”Grease”-skuespillerinden Olivia Newton-John i ni år, da han forsvandt.
Ifølge ugebladet Woman’s Day er der nemlig nye, friske – og ikke mindst chokerende – oplysninger om Patrick McDermotts forsvinden. Ifølge ugebladet er der kilder, der kan bekræfte, at Patrick McDermott er i live, og at han de sidste mange år har levet skjult på landet et sted i Baja-regionen i Mexico med en ny, tysk kæreste.
Efterforskeren John Nazarian siger ifølge Woman’s Day:
- Der har været rygter om, at han boede der med en tysker. Jeg har talt med flere personer der. Kvinden, som han blev set med, blev beskrevet som en, der havde tysk accent.
Et vidne, barejeren Manuel Valdez Vazquez, er også stået frem med oplysninger, der peger på, at Patrick McDermott kan være i live. Barejeren mener nemlig at have serveret øl til McDermott på hans bar, Tequila’s Sunrice, der ligger i Todos Santos.
Den tidligere kameramand Patrick McDermott havde datet ”Grease”-skuespillerinden Olivia Newton-John i ni år, da han på mystisk vis forsvandt under en fisketur ud for San Pedro i Californien den 30. juni 2005.
Ingen af de 22 passagerer ombord båden ”Freedom” havde set Patrick McDermott forlade båden eller falde over bord, men det er sidste gang, at Patrick McDermott blev set i live.
Han blev først meldt savnet en uge senere af myndighederne, da han ikke dukkede op til et familiearrangement.
Olivia Newton-John var selv i gang med et reklamefremstød i sit hjemland Australien, og derfor tog det hende lang tid at opdage, at hendes kæreste var forsvundet.
Kystvagten iværksatte en enorm eftersøgning i området i håbet om at finde hans lig, men uden held.
I 2008 konkluderede myndighederne, at han ”sandsynligvis var druknet”.
Allerede to måneder senere kom de første meldinger om, at Patick McDermott ikke var druknet, men at han i stedet havde iscenesat sin egen død.
Efterforskere kunne afsløre, at Patrick McDermott forsvandt kort tid efter, at han havde erklæret sig konkurs. Den tidligere kameramand havde således en gæld på $30.000 på daværende tidspunkt.
Samtidigt kunne efterforskere se, at Patrick McDermott – der har koreanske rødder – havde et andet pas i sit fødenavn, Patrick Kim, og at han havde hævet sin opsparing fra to forskellige bankkonti kort før sin forsvinden.
I 2009 igangsatte en privat efterforsker fra Texas en undersøgelse af mysteriet om Patrick McDermott. Få uger inde i hans efterforskning – i februar 2009 – blev der angiveligt sendt en fax fra en person tæt på Patrick McDermott, hvor han afslørede, at Patrick McDermott var i live, og at han ønskede at leve i fred.
- Pat har ikke begået noget kriminelt. Pat vil simpelthen bare gerne leve i fred.
- Lad ham leve hans liv i fred og harmoni. Han har det godt, og han har begyndt et nyt liv både fysisk og mentalt. Stop denne eftersøgning øjeblikkeligt.
Der er dog stadig personer, der ikke tror på, at Patirck McDermott er i live. En af dem er hans ekskone Yvette Nipar, som han fik sønnen Chance med.
Skuespillerinden Yvette Nipar giftede sig med Patrick McDermott i marts 1992, men lod sig allerede skille i juni året efter, da hun var gravid med deres søn.
Se billeder herunder: